Med kalenderen i Microsoft Office Outlook Web Access kan du oprette og holde styr på aftaler. Du kan også arrangere og planlægge møder med kollegaer og derefter opdatere eller ændre oplysningerne (tidspunkt, sted eller deltagere) efter behov. Når du bruger kalenderen til at holde styr på aftaler og møder, kan kollegaerne kontrollere dine tidsplaner i forbindelse med deres egen planlægning.
Desuden kan alle aftaler og møder indstilles til at være tilbagevendende, hvilket betyder, at de finder sted med regelmæssige mellemrum. Du kan f.eks. planlægge et tilbagevendende statusmøde, der finder sted hver onsdag kl. 14:00.
Klik på Kalender i navigationsruden for at åbne kalenderen.
Du kan tilpasse kalenderen ved at klikke på en af følgende knapper på værktøjslinjen i Kalender. Knapperne bestemmer, hvor mange dage der er synlige ad gangen. Vælg en dato fra månedsvisningen til højre for kalenderen for at få vist en anden dag.
Vis | Beskrivelse |
---|---|
Dagligt |
Viser alle aftaler og møder for dags dato. Dette er standardvisningen i kalenderen. |
Ugentligt |
Viser alle aftaler og møder for den aktuelle uge. |
Månedligt |
Viser alle aftaler og møder for den aktuelle måned. |
Ud over de daglige, ugentlige og månedlige visninger kan du vise op til syv dage efter eget valg i én visning.
Sådan vises bestemte datoer i en visning
Når du får vist kalenderen, kan du dobbeltklikke på et møde eller en aftale for at åbne emnet. Når du har åbnet emnet, kan du se detaljerne eller foretage ændringer. Hvis du dobbeltklikker på et tilbagevendende emne, f.eks. et ugentligt møde, bliver du spurgt, om du vil åbne forekomsten (kun mødet på den valgte dag) eller hele serien (alle møder). Yderligere oplysninger finder du i Angive tilbagevendende emner.
Du kan udskrive den daglige, ugentlige eller månedlige kalender ved at klikke på Udskriv på værktøjslinjen til Kalender. Du modtager en meddelelse, hvis der skal installeres en printer på den computer, du bruger.
Copyright Microsoft Corporation 2003.
Alle rettigheder forbeholdes. Vilkår for anvendelse.